Seneste nyt fra killerich keramik

Læs med og få små glimt fra værkstedet, processen og de nye idéer, der bliver til unikke værker. Følg med på Facebook og Instagram og bliv en del af fællesskabet.

Tilmeld dig et kursus

Jeg afholder keramikkurser i samarbejde med FOF både formiddag og aften. På kurset stifter vi bekendtskab med flere forskellige teknikker, hvor vi arbejder med plade-, kvætse- og pølseteknik, og du kan skabe ting som fade, vaser, kander, kugler og meget mere. De første gange arbejder vi med ler og former emnerne i roligt tempo, og de sidste gange glaserer vi vores ting og giver dem deres endelige udtryk. Kurset er både for begyndere og øvede, så du kan være med uanset erfaring.

Pladserne er begrænsede, og holdene bliver hurtigt fyldt op, så jeg anbefaler, at du er ude i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. Tilmelding foregår via FOF.

Åbent værksted

Har du været på kursus i mit værksted, er du velkommen tilbage i åbent værksted, hvor du kan arbejde videre selvstændigt i rolige rammer. Her kan du fordybe dig i dine egne projekter, øve teknikkerne og skabe i dit eget tempo, mens jeg er i nærheden, hvis du har brug for en hjælpende hånd til det praktiske.

Pris: 120 kr som minimumsbetaling (3 værkstedstimer)
Derefter 40 kr pr. påbegyndt time.

Ler: 75 kr pr. kg (afregnes i værkstedet).
Der vil være kaffe eller te til rådighed.

private arrangementer

Vil du samle familie, venner eller kolleger til en kreativ oplevelse, kan jeg også arrangere private keramikevents efter ønske. Det kan f.eks. være voksen/barn-kursus, polterabend eller et kursus for virksomheder. Vi tilpasser indhold og niveau, så alle kan være med, uanset erfaring, og I får en hyggelig og kreativ stund sammen med leret som omdrejningspunkt.

Kontakt mig gerne, så finder vi en dato og en løsning, der passer til jer.